OTV Plast A/S i Vejen, der er en del af Primo-koncernen, har de seneste år investeret kraftigt i moderne CNC-styrede værktøjsmaskiner. Målet er at fremstille stadig flere og bedre emner i teknisk plast. ”Som et led i opbygningen af en avanceret fabrik, har vi fundet det nødvendigt at investere i det bedst mulige maskineri, og denne gang faldt valget på en portalfræser fra Maka. Anvendelsen af emner i teknisk plast er et stadig stigende arbejdsområde i industrien. Desuden er kravene til tolerancer, leveringstider og –sikkerhed en væsentlig faktor i konkurrencen,” siger OTV-direktør Henrik Jylov. Den seneste erhvervelse – en CNC-styret, simultan 5-akset, 3D-fræsemaskine med dobbelt sugeplan/vakuumbord fra tyske Maka, leveret af TL Maskinpartner A/S i Sorø – er netop stillet op og er ved at blive kørt ind. Mange spåntagende virksomheder i metal-, plast- og maskinindustrierne følger samme spor og er med til at sikre en høj konkurrencekraft. Læs om mange af virksomhederne over denne udgaves 28 sider om spåntagning.
3D-fræsning af teknisk plast
Gennem de seneste fire år har OTV Plast i Vejen investeret massivt i moderne bearbejdningsmaskiner til spåntagning i teknisk plast. Et led i den opbygning er en simultan 5- akset, 3D-fræser med sugeplan.
Af Steen Nisbeth
sn@teknovation.dk
Hos OTV Plast A/S i Vejen, der er en del af Primo-koncernen, har gennem de seneste år investeret kraftigt i moderne CNC-styrede værktøjsmaskiner for at leve op til hensigten om at fremstille stadig flere og bedre emner i teknisk plast. Den seneste erhvervelse er netop stillet op og er ved at blive kørt ind. Det handler om en CNC-styret, simultan 5-akset, 3Dfræsemaskine med dobbelt sugeplan/vakuumbord fra tyske Maka, som er leveret af TL Maskinpartner A/S, Sorø. Med to vakuumborde kan maskinen for eksempel arbejde på det ene plan, mens der stilles op på det andet. De to borde kan endvidere køre synkront og får dermed en samlet bearbejdningsflade på ikke mindre end otte kvadratmeter. OTV-direktør Henrik Jylov siger: ”Som et led i opbygningen af en avanceret fabrik, har vi fundet det nødvendigt at investere i det bedst mulige maskineri, og denne gang faldt valget på en portalfræser fra Maka. Anvendelsen af emner i teknisk plast er et stadig stigende arbejdsområde i industrien. Desuden er kravene til tolerancer, leveringstider og –sikkerhed en væsentlig faktor i konkurrencen.”
”Vores ældre maskine til bearbejdning af større emner var ved at have set sine bedste dage, så vi kontaktede Søren Ørskov fra TL Maskinpartner. Da han havde hørt om de krav vi stillede, foreslog han os denne fræser med fast portal og bevægelige arbejdsborde.” Leverandørens Søren Ørskov tilføjer: ”Vi kender kundens krav, og vi kender kvaliteten på en maskine som denne, så vi var overbeviste om, at det måtte være det helt rigtige valg for OTV.”
Sparer op til 60 procent
Med de spåndybder, omdrejningshastigheder og tilspændingsværdier maskinen er i stand til at præstere sammen med det hurtige værktøjsskift betyder det, at der kan spares meget på gennemløbstiden for et givent emne. ”Reduktionen i produktets gennemløbstid bevirker, at vi kan producere cirka dobbelt så meget på både dag-, aftenog natholdet på samme tid, og heri har vi ikke en gang indregnet, at vi også kan stille op mens den kører,” forklarer Henrik Jylov. Det hurtige værkstøjsskift på blot syv sekunder fremkommer ved hjælp af en såkaldt Tool Shuttle. Mens maskinen arbejder, henter den værktøjet i kædemagasinet, og stiller sig parat i venteposition. Så snart værktøjsskift er påkrævet, er den klar med det nye værktøj, og kan derfor udføre skiftet på de omtalte blot syv sekunder. ”Denne Tool Shuttle er et nyt princip for værktøjsskift,” fortæller Søren Ørskov. Han fortsætter: ”Desuden kan maskinen virkelig fjerne noget materiale i en fart. Med det rigtige knivhoved med positive skær kører vi for eksempel med et omdrejningstal på 12.000 omdrejninger pr. minut, en spåndybde på 14 millimeter, og en høj tilspænding. Det er ikke længere maskinen der sætter begrænsningen, det er værktøjet.”
Forindstilling sparer tid
For at sikre korrekt indstillede værktøjer til både Maka’en og de øvrige CNC-styrede værkstøjsmaskiner i fabrikken har TL Maskinpartner desuden leveret et forindstillingsapparat af mærket EZ-Set. OTV’s produktionschef Lazzlo Szolomaier er meget begejstret for apparatet. Han siger: ”Jeg kan slet ikke forstå, at vi ikke har haft sådan et apparat tidligere. Der er virkelig meget tid at spare, samtidig med, at vi er mere sikre på at overholde tolerancerne.” Eksempelvis kan kravene til overfladeruhed ikke opfyldes, hvis skæret på en fræser er groft slebet. Ved at forstørre billedet af skæret op til 20 gange, når overfladens ruhed er vigtig, er det let at konstatere, om skæret kan klare opgaven. I tvivlstilfælde kan en eventuel målerapport før og efter bearbejdningen indgå i kvalitetssikringen for at konstatere, om sliddet på det skærende værktøj ligger indenfor den tilladelige tolerance.
Avancerede fremstillingsmetoder
OTV i Vejen er en del af den danskejede familiekoncern Primo, og tæller i dag 34 medarbejdere. Produktionen er først og fremmest spåntagende bearbejdning, men der udføres også limning, bukning og svejsning samt eftermontage af færdige emner. Gennem de senere år er der arbejdet hårdt og investeret i effektivisering og indførelse af avancerede fremstillingsmetoder. Virksomheden er en kombineret grossistog produktionsvirksomhed, der dels bearbejder plast og dels sælger teknisk plast i form af plader, rundstænger og emnerør.
Se original-artikel fra Teknovation om “Massive investeringer i spåntagning” hér